Dansk Folkeparti skyder solarieforbud ned

KRÆFT: Dansk Folkeparti vil ikke lægge stemmer til S og SF's beslutningsforslag om et solarieforbud for unge under 16 år. Et forbud er ikke løsningen, lyder det fra begge sider af salen.

Det voksende antal hudkræftpatienter skal stoppes, og det skal ske gennem en indsats overfor solarierne, mener oppositionen. S og SF vil forbyde unge under 16 år at bruge solarier for at dæmme op for de stigende tilfælde af hudkræft. Partierne har tidligere været ude med et lignende forslag, hvor aldersgrænsen var på 18 år. Kræftens Bekæmpelse ønsker et totalt forbud.

Man kan ikke forbyde alt
Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, mener ikke, at et forbud er løsningen, og efterlyser i stedet mere information til de unge om sundhedsrisikoen ved solariebrug. Hun siger til Altinget.dk:

"Man kan ikke forbyde alting. Vi skal bruge vores rigtig gode sundhedsvæsen til en forebyggelsesindsats, hvor man informerer i en tidlig alder. Jeg synes, de forskellige rapporter fokuserer for ensidigt på solarier, når man også burde se på folks ferievaner, hudtypernes forskellige reaktioner på solen og så videre. Et forbud hjælper ikke, for så finder man bare sol andre steder, og den naturlige sol er jo også farlig. Vi synes, oplysning er vejen frem i stedet for forbud."

Login