Sverige sejrer i sundhedslandskamp

Lørdag besejrede danskerne den svenske ærkerival i fodbold, og dermed kom vi et stykke tættere på Verdensmesterskabet.

Men det er ikke kun på grønsværden, at vi skal slå Sverige for at blive verdensmestre, det gælder også på sundhedsområdet. Svenskerne fører nemlig, når det gælder sundhed. Altinget.dk bringer her Danske Regioners opgørelse over, hvad der skal til, for at danskerne får førertrøjen.

Stillingen på sundhedsområdet

Danmark-Sverige.........................................5-6
Sverige er knebent foran, men vi er tæt på at kunne besejre dem. Hvis det skal blive en realitet, så skal vi fastholde vores forspring på det organisatoriske område og vores produktivitet, samtidig med at vi forbedrer det kliniske område og kvaliteten i behandlingen. Det kræver, at der bliver investeret massivt i det kliniske område og i diagnostikken.

Delresultater:

Økonomisk grundlag

Danmark-Sverige.........................................2-4
I Sverige tilføres der flere økonomiske ressourcer. F.eks. er Sveriges sundhedsudgifter 16 procent højere end de danske - svarende til 3.736 kr. mere pr. indbygger.

Oplevet helbredstilstand

Danmark-Sverige.........................................3-1
Danskerne oplever sig selv som mere raske, end svenskerne gør det. 77 procent af de danske mænd mener, at de har et godt helbred, mens tallet er 72 hos de svenske mænd. Hos de danske kvinder mener 82 procent, at de har et godt helbred, mens 78 procent af de svenske kvinder mener det.

Hjertebehandling

Danmark-Sverige......................,..................3-1
Den forøgede indsats på hjerteområdet i Danmark har været en succes. Og med indførelsen af hjertepakkerne i løbet af 2009, der vil strømline behandlingsforløbene yderligere, har vi overhalet svenskerne. Dødeligheden af iskæmisk hjertesygdom var f.eks. i 2006 på 67,8 pr. 100.000 borgere mod 106,4 i 2001. I Sverige er dødeligheden 99,4 pr. 100.000 indbyggere. Tilsvarende er dødeligheden for akut blodprop i hjertet faldet fra 55,1 pr. 100.000 danskere i 2001 til 33,9 i 2006. I Sverige er tallet 56,1.

Kræftbehandling

Danmark-Sverige.........................................2-3
Kræftdødeligheden i Danmark er stadig noget højere end i Sverige, men med pakkeforløbene for alle kræftformer, der blev indført i 2008, er vi ved at nå svenskerne. F.eks. er dødeligheden for kræft faldet med seks procent fra 2002 til 2007. Og på brystkræftbehandlingen er der sket så store fremskridt, at vi stort set har nået Sverige på dette område. Vi har bolden, og vi nærmer os i rekordfart Sverige.

Livsstil

Danmark-Sverige...........................................0-2
Danskerne har en mere usund livsstil end svenskerne. F.eks. ryger og drikker vi mere end broderfolket hinsidan. Godt 25 procent af danskerne over 15 år ryger dagligt, mens tallet i Sverige er godt 15 procent. Derudover udsætter 49 procent af de danske rygere andre mennesker for passiv rygning i deres hjem, mens tallet kun er 16 procent i Sverige. Dertil kommer, at vi i Danmark drikker næsten dobbelt så meget alkohol som svenskerne. Skal vi slå Sverige, kræver det en forstærket indsats i forebyggelse og behandling.

Screening

Danmark-Sverige.........................................1-2
Svenskerne er et mulehår foran. F.eks. er screening for livmoderhalskræft nogenlunde ens i Danmark og Sverige. Men i Sverige dækker mammografiscreeningen 84 procent af de 50- til 69-årige. I Danmark er dækningsgraden endnu ukendt, men sandsynligvis meget lavere.

Diabetes

Danmark-Sverige.........................................1-3
Dødeligheden af diabetes er næsten 30 pr. 100.000 mandlige indbyggere i Danmark mod ca. 15 i Sverige. For kvinder er dødeligheden i begge lande halvt så stor. For at nå Sverige skal vi gøre en mere systematisk indsats for kronikerne.

Middellevetid

Danmark-Sverige.........................................1-5
I midten af halvfemserne levede svenskerne gennemsnitligt 3½ år længere end danskerne. Nu er det kun knap 2½ år længere end danskerne. I 2006 var middellevetiden i Sverige på 80,8 år, mens den i Danmark var 78,4 år. Forskellen skyldes danskernes høje dødelighed. Og gennem hele voksenlivet er danskerens risiko for ikke at nå sin næste fødselsdag næsten 50 procent højere end den jævnaldrende svenskers.

Adgang til egen læge

Danmark-Sverige.........................................3-1
I Danmark har borgeren som hovedregel sin egen læge. Det er slet ikke tilfældet i Sverige, hvor man aldrig rigtigt har fået udviklet en praksissektor. Hvor den danske borger har "sin egen læge" og typisk har en meget hurtig og let adgang til sin læge, så er det slet ikke tilfældet i Sverige.

Produktivitet

Danmark-Sverige.........................................4-2
Den økonomiske effektivitet er højere i Danmark. Ifølge en norsk undersøgelse fra 2007 var den danske sygehusproduktivitet overordnet set 25 procent højere end på svenske sygehuse. Undersøgelser fra OECD fra 2007 tyder ligeledes på høj produktivitet på danske sygehuse - faktisk lå vi helt i toppen i den undersøgelse.

Tilfredshed

Danmark-Sverige........................................1-1
Danmark ligger godt i forhold til borger- og patientrettigheder, valgmuligheder og ventetider, men der skal mere til for rigtigt at kunne slå Sverige. Tilfredsheden med sundhedsvæsenet er nemlig nogenlunde ens, viser en undersøgelse fra Eurobarometer.

Sundheds-IT
 
Danmark-Sverige.........................................2-2
Danmark har traditionelt været foran broderlandet. Sverige har f.eks. færre og mindre avancerede systemer, som til gengæld bruges både i primærsektor og på hospitaler. Sverige rykker dog stærkt fremad i mere koordineret og velfinansieret form, end vi kan præstere herhjemme, og ligger nu i overhalingsbanen.