I orden at importere indiske læger

LÆGEMANGEL: Folketingets Sundhedsudvalg besøger Indien, blandt andet for at få afklaret, om det er i orden, at indiske læger importeres til Danmark.

"De anser det som et meget lille problem, at læger eksporteres til udlandet. Faktisk er det en del af deres strategi for at få et mere stabilt samfund. Indien har hænderne, og rigtig mange lande er ude efter de indiske læger," siger Flemming Møller Mortensen (S), der er medlem af Folketingets Sundhedsudvalg.

Inspiration til at løse problemer
Han er sammen med resten af udvalget på studietur i Indien. Det er de blandt andet for at finde ud af, hvordan Danmark skal forholde sig til, at vi mangler læger, og at vi kan lokke indiske læger til landet med højere lønninger.

En fare er, at man tapper Indien for hjerner, men realiteten er den, at landet ikke har råd til at lønne læger. Op mod 80 pct. af alle sundhedsfaciliteter er i Indien på private hænder. 700.000 læger er beskæftiget i landet, og landet har ikke råd til at lønne ret mange flere. Men når en læge rejser udenlandsk, så kan de på få år tjene det, som de kan tjene et helt liv i Indien. Derfor opfordrer regeringen folk til at rejse afsted. Det vil nemlig kun komme Indien til gode på et senere tidspunkt, når folk vender hjem med ressourcer, de aldrig ville kunne komme i besiddelse af i Indien.

Login