Ingen nye penge til sundhed
NYHED: Ingen positive overraskelser til sundhedsområdet, da regeringen præsenterede sit forslag til finansloven 2009. Danske Patienter mener, at regeringen er uambitiøs.
"Sundhedssektoren er en prioritet for regeringen. Det har den været fra den første dag. Da vi overtog ledelsen, var den præget af ventelister og ulighed. Vi har taget et jerngreb om sundhedsvæsnet, og det er i bedre form, end det var. Vi har lavet en aftale med regionerne, der øger det beløb, der er at drive sundhedsvæsen for i 2009, der tilføres godt 6,1 mia. kr. for at løfte sundhedsudgifterne," sagde Lars Løkke Rasmussen.
De store problemer overses
Men den udlægning kan Danske Patienter ikke helt genkende.
"Forslaget til finanslov for 2009 mangler løsninger på de helt store udfordringer for sundhedsområdet. Det er med tilfredshed, at vi kan notere, at der sker en forstærket indsats for kroniske patienter via patientforløb og patientuddannelse. Men det samlede forslag på sundhedsområdet er uambitiøst og blottet for løsninger på de helt store problemer, som sundhedsvæsenet står over for, nemlig aktivitetsforøgelse og nedbringelse af ventetider samt personalemangel og sidst, men ikke mindst, det øgede pres på medicinske afdelinger," siger Morten Freil, der er direktør for foreningen.
Han peger på, at det er fint, at regeringen mener, at de er ansvarlige. Men at de glemmer, at den demografiske udvikling vil lægge ekstra pres på sundhedsvæsnet. En vækst på 2 pct. er slet ikke nok til, at sygehusene vil kunne leve op til det pres, der lægges på dem.
"Behandlingsgarantier og pakkeforløb er gode og nødvendige tiltag, men også dette lægger pres på sygehusenes budgetter. Hvis sygehusene ikke kan imødekomme efterspørgslen, er man forpligtiget til at betale for patientens behandling på privathospital, hvilket sætter sygehusenes økonomi under yderligere pres. Alt dette er medvirkende til at udhule sygehusenes økonomi, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for patienterne," siger Morten Freil.
Ingen penge fra operationer
Finansministeren afviste indirekte den kritik, der er blevet rejst af besparelserne, som regionerne er blevet pålagt.
"Regionerne skal ligesom alle andre se på, hvordan man kan gøre ting bedre. Det repræsenterer en værdi på en kvart mia. kr. Og så har vi afsat 180 mio. kr. fra kvalitetsreformen. Samlet set betyder det et løft til sundhedsområdet på et par milliarder og derved at holde fast i den gode udvikling, som sundhedsvæsnet er inde i."
Pengene, som regionerne skal spare, skal altså ikke gå ud over aktiviteterne på sygehusene, men findes andre steder på eksempelvis administration og lønninger.