Langt flere danskere modtager genoptræning

NYHED: Efter kommunalreformen har langt flere danskere fået genoptræning. Og der er ikke tvivl om arbejdsdelingen imellem kommunerne og regionerne.

"Den specialiserede genoptræning, der foretages på sygehusene, har fået et uforudset højt omfang. Det er meget uheldigt. Langt det meste genoptræning bør udføres i nærmiljøet. Som oftest er det jo ikke nødvendigt, at der står en højt lønnet overlæge og følger med i detaljer. Det er ikke en effektiv måde at løse opgaven på. Det koster for mange penge og kræver for meget personale, der med fordel kunne anvendes andre steder i sundhedssektoren," siger Tove Larsen, der er formand for KL's sundhedsudvalg.

En anden rapport viser samtidig, at langt flere danskere får den genoptræning, som de har krav på. Og det har altså medvirket til et højere udgiftsniveau i kommunerne.

Fra 2004 til 2007 er antallet af genoptræningsplaner på landsplan steget fra 22.926 til 88.595, svarende til en stigning på 286 pct. Det svarer til 57 pct. om året. Men alene fra 2006 til 2007 steg antallet med 50.000, hvilket svarer til 2/3 af den samlede stigning.

Login