Økonomiaftale med gamle tal

BAGGRUND: Det danske sundhedsvæsen prioriteres, men ikke nok. Det er patientforeningernes reaktion på økonomiaftalen mellem Danske Regioner og regeringen.

Ventetid for hjertepatienter
Allerede nu er der 3-4 måneders ventetid på en bypass-operation, og foreningen frygter, at ventetiden efter strejken vil vokse endnu mere. Ved Diabetesforeningen glæder formanden Allan Flyvbjerg sig over de 150 mio. kr. til hjerteområdet, da det også kommer mange diabetespatienter til gode.

"Jeg er nødt til at være glad, da vi kan gense de penge, som tidligere har været afsat i Finansloven i aftalen. Især den halve milliard til forløbsprogrammerne, er jeg sikker på, vil komme vores patientgruppe til gavn," siger han.

Problemet har for Diabetesforeningen været, at sygdommen går på tværs af regioner og kommuner, og nu, hvor der er lavet et forløbsprogram og afsat penge til at få det sat i gang, tror formanden på, at det vil gavne diabetikerne.

Men ved Dansk Parkinsonforeningen er formanden knap så begejstret for økonomiaftalen.

"Aftalen kan få konsekvenser for den ældre generation. Det er dem, der har behov for mest pleje, og deres medicin er dyr. Det er et indgreb i den enkelte persons frihed, at man nu tager behandlingsretten fra patienterne, men det er vel konsekvensen af, at folk har vist sig at være mere mobile og villige til at flytte sig," siger Jorry Højer.

Login