V: Forbyd smørrebrød

NYHED: Ny rapport om danskernes holdninger til forebyggelse kunne ikke løfte den politiske debat om emnet. Folketingspolitikerne mangler mod til at gå nye veje.

Croissanter forbydes til konferencer
Venstres forebyggelsesordfører Flemming Damgaard Larsen mente ikke, at Folketinget eller regeringen alene kan løfte udfordringerne. Alligevel kunne han ikke komme med nærmere bud på, hvordan man får mere forebyggelse.

"Vi skal samlet trække læsset. Der skal både holdninger og handlinger til. Det er ikke så svært, man kunne eksempelvis ved arrangementer som disse lade være med at servere croissanter. I byrådet har vi også altid højtbelagt smørrebrød, og det er jo helt vanvittigt, man skulle hellere servere frugt," sagde han.

Han mente omvendt, at en differentieret moms var fuldstændig tåbelig, da det var en myte, at den ville redde sundhedstilstanden i Danmark. Et forslag, som ellers 80 pct. af danskerne bakker op om. Han mente også, at det ville være alt for svært at få defineret, hvad der er sundt.

Login