Jakob Axel: Stol på det udvidede frie sygehusvalg

NYHED: Sundhedsministeren mener, at danskernes skepsis til det udvidede frie sygehusvalg handler om begrebsforvirring.

"Jeg kan jo se i sundhedsstatistikkerne, at det udvidede frie sygehusvalg fungerer godt, og at det kommer mange patienter til gavn hvert år. Siden ordningen blev indført, har knap 170.000 patienter benyttet sig af ordningen. Og i løbet af den sidste tids strejke på de offentlige sygehuse har mange patienter kunnet benytte sig af rettigheden til et privat alternativ," siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K).

Han tror, at det mere handler om begrebsforvirring. Og at danskerne godt kan regne med det frie valg.

"Jeg tror, at der opstår forvirring, fordi det udvidede frie sygehusvalg ofte udlægges som en 'garanti' til at få behandling inden for fire uger. Det er det ikke. Det er en patientrettighed, der giver den enkelte patient ret til at få offentlige penge med under armen og søge behandling i det private, hvis køen i det offentlige er over en måned," siger han.

Login