Politikerne får opbakning til at lave sundhedslove

NYHED: I fremtiden skal politikerne ikke holde sig tilbage, når det handler om forebyggelse. Danskerne vil gerne have at de blander sig, viser ny undersøgelse.

Mere lovgivning
Undersøgelsen har belyst danskernes holdning til forebyggelse, og 90 pct. af danskerne mener, at det er samfundets opgave at forbygge hjertekarsygdomme, diabetes og kræft. 82 pct. mener, at det er den enkeltes ansvar at leve et sundt liv, men samtidig svarer 72 pct., at det offentlige skal tage et større ansvar for at sikre sunde rammer, der gør de sunde valg nemmere og billigere.

"Undersøgelsen viser, at folk er meget pragmatiske. Holdningerne går på tværs af politik, så der er bred enighed i befolkningen om, at der skal gøres noget ved det," siger Anders Hede, der er forskningschef ved TrygFonden.

Således viser undersøgelsen også, at 80 pct. af danskerne går ind for differentieret moms på fødevarer. Et forslag, der indtil videre er skudt til hjørne, mens Forebyggelseskommissionen arbejder.

Login