Mangel på medicin vil fortsætte

NYHED: Lægemiddelstyrelsen har ingen planer om at ændre reglerne for det danske medicinmarked. Derfor vil der også i fremtiden opstå sager om mangel på medicin.

"Vi har ikke noget svar på, hvad der kan gøres ved det. Det sker jævnligt, at man løber tør for medicin, og nogle gange har det så større konsekvens end andre gange," siger Karsten Jørgensen, chefkonsulent ved Lægemiddelstyrelsen.

Markedet er årsagen
Det er mekanismerne på markedet, der gør, at efterspørgslen på et givent produkt pludselig kan gå i vejret, og dermed tømme lageret. Reglerne siger, at en producent skal have nok til syv dages levering, og netop det mener Lif kunne være en løsning på problemet.

"Man kunne gøre perioden længere, det er jo en oplagt måde at dæmpe problemet på, da en større mængde så vil være til stede," siger cheføkonom Jørgen Clausen.

Login