Ny uddannelse for sundhedsledere på vej

NOTE: Næste år lanceres Danmarks første uddannelse til sundhedsleder.

Uddannelsen til sundhedsleder udvikles i øjeblikket på Syddansk Universitets afdeling i Slagelse af chefkonsulent Vibeke Toft Müller og Anders Bordum, lektor på Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi.

"Vi ser et voksende fokus på strategier for at fastholde og rekruttere de dygtige medarbejdere, og her er sundhedstilbud relevante, fordi medarbejdere i dag forventer at få forskellige sundhedsydelser, ligesom virksomhederne forventer at få sunde medarbejdere for blandt andet at bekæmpe sygefravær.

Den indsats kræver en systematisk ledelsesmæssig og strategisk håndtering, og netop de kompetencer vil de studerende på denne uddannelse kunne bidrage med," siger Vibeke Toft Müller til Lederne.dk.

De færdige bachelorer ventes at finde beskæftigelse på såvel det offentlige som det private arbejdsmarked.

De to initiativtagere skal sammensætte et rådgivende panel og dernæst gennemføre en aftagerundersøgelse, før den endelige ansøgning sendes til ministeriet med henblik på, at første hold af fremtidens sundhedsledere kan indlede studiet i september 2009.

Login