R: Forbyd rygning på Christiansborg

NOTE: Politikerne kan jo passende gå forrest, når det handler om at få forbudt røg i folkeskolen, det mener det Radikale Venstre.

"Hvis vi skal have et totalt forbud mod røg på skoler, så skal vi ikke fritage Christiansborg. Det vil være helt skævt, når der på Christiansborg kan ryges i både rygekabiner og på enkeltmandskontorer. Så er det altså meget at komme og sige, at det kan man ikke andre steder," siger Marianne Jelved, uddannelsesordfører for Radikale Venstre.

Hun bakkes op af sundhedsordfører Lone Dybkjær:

"På Christiansborg er det tilladt at ryge på enkeltmandskontorerne. Det er forkasteligt, for rygning på enkeltmandskontorer tvinger rengøringsassistenter og andre til at arbejde i sundhedsskadelige lokaler, hvor der er røget."

Login