Nødberedskab på Skejby styrkes igen

KORT NYT: Nødberedskabet på Hjertemedicinsk Afdeling, Skejby, styrkes igen efter en måneds konflikt.

Afdelingsledelsen og lægerne på Hjertemedicinsk Afdeling, Skejby, har gennem den igangværende konflikt løbende vurderet behovet for undersøgelse og behandling af f.eks. patienter med kroniske stabile brystsmerter og pacemaker-patienter.

På den baggrund er nødberedskaberne i samarbejde med tillidsrepræsentanterne løbende blevet justeret for at kunne gennemføre de nødvendige behandlinger.

Den løbende justering resulterede onsdag i, at to hjertemedicinske afsnit tages helt ud af konflikten fra torsdag, og at kapaciteten til at lave bl.a. KAG-undersøgelser og ballon-behandlinger på Hjertemedicinsk Laboratorium øges fra 3 til 5 stuer på mandag.

Samtidig genåbnes Pacemakerambulatoriet i næsten fuldt omfang.

Login