Region erkender fejl om færdigbehandlede patienter

NYHED: Region Sjælland erkender at have lavet en tastefejl, der gjorde Lolland Kommune ansvarlig for langvarigt svigt. Sundhedsstyrelsen overvejer ændringer i indberetningen.

En rask mand fra Lolland lå i 285 dage på sygehuset og ventede på et plejetilbud fra kommunen.

Det viste tal over færdigbehandlede patienter fra Sundhedsstyrelsen, der havde tallene fra regionerne. Men tallet var forkert, erkender Lene Jørndrup, økonomichef i Region Sjælland.

"Vi har fundet ud af, at det er en ren registreringsfejl, så patienten har ikke ligget færdigbehandlet i 285 dage. Vi har orienteret kommunen om, at der var tale om en fejl. Patienten havde reelt været indlagt i en meget kort periode, men årstallet er simpelthen tastet forkert ind," siger Lene Jørndrup.

Login