Sundhedsministeren i samråd om papirkaos

NYHED: Sundhedsministeren er kaldt i samråd for at forklare de ventetider, der opstår på grund af langsom kommunikation i sundhedsvæsnet.

Enhedslisten har kaldt sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) i samråd i sagen om den langsomme kommunikation i sundhedsvæsnet, der resulterer i ventetider.

"Det er uacceptabelt, at mennesker med kræft risikerer at dø, fordi papirgangene i det danske sundhedsvæsen er forældede og ineffektive. Sagen bliver endnu mere alvorlig af, at der tilsyneladende ikke findes nogen planer for, hvordan denne uholdbare situation forandres. Jeg har derfor indkaldt sundhedsministeren i samråd for at høre, hvilke initiativer han vil tage for at sikre en effektiv kommunikation mellem læger og sygehusafdelinger," siger Per Clausen, sundhedsordfører for Enhedslisten.

Ingen brug af e-mail
Ministeren skal svare på, hvad han vil gøre for at sikre en effektiv kommunikation mellem læger og sygehusafdelinger, så eksempelvis kræftpatienter ikke risikerer at dø på grund af dårlig kommunikation.

Login