Branchen: Lydhør minister med plads til forbedringer

NYHED: Sundhedsverdenen ser generelt positivt på Jakob Axel Nielsens første 100 dage. Men han skal være mere selvstændig og mere synlig, siger aktørerne.

Da Jakob Axel Nielsen (K) trådte til som sundhedsminister for 100 dage siden, begrænsede hans sundhedserfaring sig nærmest til hans bror, der er ansat i Lægeforeningen.

Den manglende erfaring har i høj grad spillet ind på hans første tid som minister, hvor han har været lyttende og åben over for de aktører, som spiller en rolle på sundhedsområdet. Det siger blandt andre formanden for Danske Patienter, Torben Lund.

Minister med rund facon
"Han kom som en minister uden nogen viden om området, og han havde ikke været sundhedsordfører eller haft hænderne nede i området. Det har gjort, at han nu er åben, meget lyttende og har en rund facon, fordi han godt ved, at hans viden stadig er begrænset på sundhedsområdet. Det er et godt udgangspunkt i stedet for at stille sig op og lade som om, man ved alting," siger Torben Lund, der dog forventer, at den lyttende minister tager affære.

Login