Lundbeck opruster med flere mediefolk

NOTE: Medicinalvirksomheden Lundbeck ansætter fire nye kommunikationsmedarbejdere for at udbygge kommunikationsprofilen. Jens Harder Højbjerg ny pressechef.

Med ansættelsen af blandt andre Jens Harder Højbjerg som ny pressechef opruster den danske medicinalgigant Lundbeck nu på kommunikationsfronten.

Udover Jens Harder Højbjerg, der kommer fra konkurrenten GlaxoSmithKline og tidligere har været studievært på DR, bliver tre andre kommunikationsmedarbejdere ansat. Dermed kommer der til at sidde 12 ansatte i virksomhedens kommunikationsafdeling, siger Lundbecks kommunikationschef Anders Schroll.

"Vi vil gerne sikre, at vi fortsat har en god kommunikationsafdeling, og at vi fremstår som en attraktiv virksomhed med et godt omdømme. Så de nye ansættelser skal ses som en udbygning af vores kommunikationsindsats ," siger Anders Schroll.

Login