SF får ny ordfører på sundhed

SF: Den 30-årige Jonas Dahl er ny sundhedsordfører for SF. Han har siddet knap to år i Region Midtjylland og været stedfortræder i Folketingets Sundhedsudvalg, siden han blev valgt ind i 2007.

Der har længe været uro i partiet om, hvem der bedst kan markedsføre partiets sundhedspolitik, og nu får Jonas Dahl så en forfremmelse på bekostning af Karl Bornhøft, der ellers har præsenteret mange bud på en sundhedsstrategi for SF. Men partiet har alligevel ment, at der var brug for en opstramning af profilen, så nu har det unge talent Jonas Dahl altså også fået taleret på sundhedsområdet.

Udnævnelsen kommer som en del af en større rokade i SF.

"Jeg ser meget frem til at se alle SF's ordførere i kamp mod regeringens ministre, så vi snart kan opleve den forandring, Danmark har brug for," siger Ole Sohn, gruppeformand.

Login