Svært at nå til enighed om statspulje

SATSPULJEN: DF fik ikke held til at afskaffe satspuljen i år, men de er stadig stærkt utilfredse. Forlig blev først nået efter lange forhandlinger.

"Det var bestemt ikke lette forhandlinger. Men derfor er glæden også desto større over, at vi endelig får fokus på de dårligst stillet," siger SF's sundhedsordfører, Karl Bornhøft.

Utilfreds med forløbet
Heller ikke ved DF er man tilfredse med forhandlingsforløbet, og sundhedsordføreren er forundret over hele konstruktionen af forhandlingerne.

"Det er fjollet, at vi sidder så mange mennesker og skal blive enige. Det burde hellere være fagfolk, der fordelte de her penge. Vi tror, at de kunne gøre langt bedre nytte andre steder," siger Liselott Blixt.

Dansk Folkeparti ville gerne have haft sat fokus på sjældne sygdomme, men de syv partier kunne altså kun blive enige om et overordnet tema, nemlig særligt udsatte grupper. DF havde før finanslovsforhandlingerne meldt ud, at de ønskede at afskaffe statspuljen, og det er ordføreren også skuffet over ikke lod sig gøre.

"Der er jo flere af de andre partier, som heller ikke er tilfredse med den her konstruktion. I Socialdemokratiet valgte partitoppen at gå mod deres bagland, der ønskede at afskaffe puljen. Det ville være langt bedre, hvis psykiatrien blev en integreret del af finanslovsforhandlingerne," siger hun.

Login