Jakob Axel Nielsen: Danskerne skal tage mere ansvar for eget helbred

INTERVIEW: Forebyggelse handler også om, at danskerne oftere skal gå til lægen, så blandt andet kræft kan opdages tidligere, siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) til Altinget.dk i sit første store interview.

Forebyggelse er mere end nogensinde blevet nøgleordet i dansk sundhedsvæsen. Ikke mindst fordi den nye sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) også er forebyggelsesminister.

Han har overtaget et sundhedsvæsen, som er hårdt presset, og derfor mener den nye sundhedsminister, at der er brug for, at danskerne tager mere ansvar for eget helbred. Det betyder også, at hvis man skal opdage alvorlige sygdomme som bl.a. kræft tidligere, skal danskerne været langt bedre til at gå til lægen.

"Efter kræftpakkerne snart bliver implementeret, kan det godt være, at vi i slutningen af 2008 skal se på, om der er andre steder, hvor vi kan komprimere processen. Eksempelvis vil det være oplagt at kigge på, om man kunne få folk til noget hurtigere at gå til lægen. Især mænd kunne blive bedre til at lytte til kroppens signaler og gå noget oftere til lægen. Jeg mener, at danskerne er for dårlige til at lytte til kroppens signaler," siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen.

Login