Et rent sundhedsministerium behøver stærk minister

NYHED: Hvis Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal deles, er der brug for en stærk minister med adgang til statskassen. Ellers ender det med en værdiløs holdningsminister som i 1990'erne.

Med kommunalreformen vel overstået har flere politikere - både fra regeringen og oppositionen - luftet tanken om at skille Indenrigs- og Sundhedsministeriet ad. Det vil give mere fokus på sundhedsområdet og give området den fuldtidsminister, det kræver, lyder argumenterne.

Men hvis ministeriet skal deles, skal et rent sundhedsministerium besættes med en minister, der både er stærk og internt i regeringen har muligheden for at presse penge ud af finansministeren.

Hvis det ikke sker, vil det blive et "holdningsministerium" som i 1990'erne, og det vil ikke gavne området, siger Torben Lund, formand for Danske Patienter, der netop var sundhedsminister i 1993-1994.

Login