Ester Larsen i saglighed og humor

Ester Larsen (V) genopstiller ikke ved næste folketingsvalg. Den tidligere sundhedsminister og nuværende medlem af Folketingets Sundhedsudvalg kan se tilbage på en turbulent tid som sundhedsvæsenets øverste chef.

Ester Larsen har inviteret SundhedsTinget.dk indenfor på kontoret på tredje sal midt på Christiansborg. Hun har en aura af saglighed omkring sig, men hun fortæller afslappet og smilende med sin spinkle stemme.

Ind imellem dukker en lavmælt og velgennemtænkt humor frem, når hun fortæller. På kontorets vægge er der blandt andet et vaskeægte Hans Scherfig-maleri:

”Maleriet forestiller døende elefanter på vej til deres elefantkirkegård midt i junglen. Der kom en ny sekretær på et af nabokontorerne, hvor det hang før, og hun fik det dårligt, hver gang hun så på det. Men jeg ville gerne overtage det, for der er noget fascinerende ved det. At Hans Scherfig var gammelkommunist rør mig ikke det fjerneste. Man må ikke være snævertsynet”, siger hun med et smil på læben.

Login