Differentieret kommunikation afgør valg

Et af de aspekter, der kan afgøre næste valg og dermed, hvem der bliver den næste sundhedsminister, er, om det bliver Venstre eller Socialdemokraterne, der bedst håndterer den svære genre, der hedder differentieret politisk kommunikation, skriver Rasmus Jønsson, ekspert i politisk kommunikation.

Det er nemlig billedet af målgruppen, man skal bruge til at konstruere sin kommunikation efter. I de danske politiske partier har der i mange år nærmest været en tradition for ikke at tænke i målgrupper. Det har betydet, at der blevet brugt millioner af kroner og tonsvis af papir på en masse nytteløs politisk kommunikation.

De senere år har der dog i flere partier været en stigende erkendelse af, at det er nødvendigt at stille ind på dem, man snakker til, hvis man vil tale til dagens vælger, der færdes i et overkommunikeret informationssamfund.

Der er derfor blevet ansat professionelle kommunikationshåndværkere og taget en række nye kommunikationsmetoder og redskaber i brug. Det har betydet, at meget af den politiske kommunikation har fået et løft og er blevet langt mere effektiv.

Login