Antallet af aborter skal fortsætte nedad

Bevillingen til aborthandleplanens initiativer er hørt op, fremgår det af regeringens finanslovsforslag. Regeringen vil spare de 5 millioner kr. det koster at videreføre aborthandleplanen i 2004. Undskyldningen er man først vil tage stilling til handleplanen, når den er evalueret i 2005.

"Så længe kan vi ikke vente med at diskutere en opfølgning, for så går en stor del af den viden, der er opnået i handlingsplanens periode tabt, fordi projekterne nedlægges på trods af deres succes. Desuden taler besøgstallene deres eget tydeligt sprog. Fx er der mere end 200.000 der har brugt Sexlinjens rådgivning, hvilket for mig taler om et tydeligt behov", siger Socialdemokraternes sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen.

Og det er ikke kun besøgstallene, der taler om succes. Indsatsen har bl.a. betydet, at abortkvotienten (antal aborter pr. 1000 kvinder i den fertile alder) er faldet fra 12,6 til 12,0 i perioden fra 1999 til i dag.

Login