Rådgivning om handicap udvides


Folketinget stemmer til juni om et forslag til lovændring for svangerskabsafbrydelse, og her får Kristeligt Folkeparti flertal for at tilføje en væsentlig detalje: Hospitalerne får fremover pligt til udover den lægefaglige vejledning også at henvise forældrene, der venter et handicappet barn, til relevante handicaporganisationer. De kan rådgive om, hvordan det er at leve med et handicappet barn, og hvad der findes af offentlig støtte.

Jeg håber og tror, at det her vil betyde, at mennesker, der er følelsesmæssigt ude i tovene, får en mere nuanceret rådgivning og støtte, end tilfældet er i dag. De spørgsmål, der rejser sig i situationen, kan ikke alle besvares ved at slå op i lægefaglige bøger,? siger Kristeligt Folkepartis retsordfører, Jann Sjursen.

Kristeligt Folkeparti mener, at forslaget er ekstra påkrævet, fordi mulighederne for at opdage handicap allerede på fosterstadiet udvides hastigt i disse år.

Login