Håb for handicappede

Forslaget vandt umiddelbar tilslutning fra S, SF, EL og Kr.F, mens Dansk Folkeparti efterlyste en registrering af problemernes omfang, hvorefter partiet gerne vil være med til at sætte kroner og ører på problemet. Det fik trafikministeren til at love at fremrykke den registrering der i øjeblikket pågår, og herefter forventer Lidegaard, at et flertal vil være villig til at øremærke flere penge på næste års finanslov til elevatorer, lifte og bedre informationssytemer. Lidegaard udtaler:

"Jeg er utrolig glad for, at der tegner sig et flertal for at forbedre vilkårerne for de handicappede, men det manglede også bare andet i handicapåret. Det Radikale Venstre vil vide at holde ministeren og Dansk Folkeparti fast på deres løfter."

Udover de 50.000 brugere af kørestol vil også 170.000 ældre gangbesværede, 120.000 barnevognsbrugere og 4,2 mill. cyklister få glæde af forbedringerne. Martin Lidegaard glæder sig til at overbringe de gode nyheder til de 100-200 kørestolsbrugere, der i dag kl. 12.30 vil demonstrere på Christiansborg Slotsplads for bedre adgang til den kollektive transport.

Login