Ministre skal redegøre for alkohol-is


Det Radikale Venstres socialpolitiske ordfører Kim Sejr vil have socialministeren til, sammen med Indenrigs-og sundhedsministeren, at vurdere konsekvenserne af den nye alkohol-is, der følger i forlængelse af den allerede introducerede alkohol-sodavand.

"Idéen bag de nye produkter er at skjule for de unge, at det er alkohol, de indtager. Is og sodavand er genkendelige størrelser fra de unges barneår, og det forsøger producenterne at udnytte. Det betyder, at de helt unge, som ikke kan lide smagen af alkohol, nu kan blive fulde på en anden måde. At dække alkohol under barndommens faner er næsten perverst!", udtaler socialpolitisk ordfører, Kim Sejr.

Ifølge eksperter fra Sundhedsstyrelsen er det vanskeligt for de unge at kontrollere alkoholindtaget, fordi alkohol som kold is-form ikke kan smages. Det kan føre til et overforbrug - især for de yngste unge.

Login