Denne uge på Sundhed (5)

DET SKER: I denne uge holder sundhedsminister Astrid Krag (SF) åbningstale ved Blå Kors´ debatmøde om børn af alkoholmisbrugere. Desuden inviterer KORA til debatseminar om akutberedskab i Danmark. Læs mere her.

Ministeren
Mandag 28. januar holder sundhedsministeren åbningstale ved Blå Kors´ debatmøde om børn af alkoholmisbrugere. Debatmødet vil finde sted på Ørestad Gymnasium i København. Her vil diverse aktører blandt andet diskutere, hvordan børn af alkoholmisbrugere kan sikres et bedre liv i Danmark.

Tirsdag 29. januar mødes ministeren med Sundheds- og Forebyggelsesudvalget og Patientforeningen. Samme dag deltager hun i en rundbordssamtale om det nære sundhedsvæsen.

Folketinget
Tirsdag 29. januar modtager Sundheds- og Forebyggelsesudvalget deputation fra  landsforeningen for børn og unge med høretab, deCIbe. Deputationen vedrører forslag til satspuljeprojektet.

Login