Satspuljeprojekter i farezonen

OVERBLIK: Her er listen over de satspuljeprojekter, der udløber til næste år. Med 265 millioner kroner til rådighed i 2013 er det kun lidt over en tredjedel af det beløb, som blev givet til nye projekter og forlængelse af eksisterende sidste år.

Så skal politikerne snart til det igen. De skal beslutte, hvilke eksisterende satspuljeprojekter som står til at løbe tør for penge, men får endnu en periode.

Altinget har via Statens Administration samlet de initiativer og projekter, hvor bevillingerne udløber ved udgangen af 2012.

Normalt plejer der at ligge omkring en milliard kroner i satspuljen. Men fordi satspuljens størrelse afhænger af det generelle lønstigningsniveau, har lave lønstigninger i 2011 betydet, at satspuljen ikke tilføres et nyt puljebeløb i 2013.

Satspuljen forventes at udgøre 265 mio. kr. Pengene kommer fra penge fra tidligere års satsregulering, der endnu ikke er udmøntet.

Ved præsentationen af finanslovforslaget oplyste finansminister Bjarne Corydon (S), at regeringen i forbindelse med satspuljen for 2013 vil sætte fokus på blandt andet udsatte børn og unge, sundhed for udsatte grupper, integrationsindsatsen og en styrket indsats for førtidspensionister og fleksjobbere.

I lyset af en begrænset satspulje har regeringen derfor afsat midler fra de afsatte reserver på finanslovforslaget, som skal udmøntes mellem regeringen og eventuelle forligsparter. Her har f.eks. udsatte grupper mulighed for at få tildelt flere penge. 

I listen med de projekter, der udløber i 2013, skal der tages forbehold for, at nogle projekter, der står til at udløbe, kan blive finansieret fra andre konti, så de kører videre, selv om de står til at udløbe.

Login