København tredobler indsats for skolemad

NYHED: Med et nyt budgetforlig lægger Københavns Kommune op til en kraftig styrkelse af de kommunale madordninger på byens skoler.

Københavns Kommune søsætter nu en storstilet indsats for at forbedre madordningerne i de københavnske skoler.

I det nye budgetforlig, der netop er indgået mellem Socialdemokraterne, SF og De Radikale i byen, afsættes der nemlig mere end 15 mio. kr. om året i de næste tre år til at højne madkvaliteten for skolemaden, foruden at der afsættes ca. 50 mio. kr. til anlægsudgifter i forbindelse med madordningerne i 2008.

De 15 mio. skal lægges oven i den faste årlige udgift til skolemadsordninger i København, der er på godt 8 mio. kr, og dermed er der tale om næsten en tredobling af budgettet.

Login