Løhde: Ingen planer om udredningsret hos speciallæger

GARANTI: Sundhedsminister Sophie Løhde (V) slår fast, at regeringen ikke har planer om at udvide udredningsretten til også at gælde patienter hos praktiserende speciallæger.

Regeringen er på vej til at lade patienter selv tage på privathospital, hvis det offentlige ikke kan levere hospitals-udredning inden for 30 dage.
Men regeringen har ingen planer om at udvide udredningsgarantien til at gælde patienter, som skal udredes hos de praktiserende speciallæger.

Det forklarer sundhedsminister Sophie Løhde i et svar til Folketingets Sundhedsudvalg. Læs det her.

”Regeringen har imidlertid ingen aktuelle planer om at overføre retten til hurtig udredning direkte til speciallægesektoren. Det skyldes blandt andet, at denne sektor består af selvstændigt erhvervsdrivende læger, som i høj grad selv disponerer over tilgangen af patienter. En sådan ordning ville derfor kræve en omfattende og indgribende styring fra regionernes side og indebære en langt større kontrol af speciallægesektorens aktivitet og kapacitet”, skriver Sophie Løhde i sit svar om udredningsretten.

Login