KL afviser samarbejdsinvitation fra regionerne

SAMARBEJDE: Danske Regioner inviterer KL til sammen at udvikle en vision for indretningen af sundhedstilbuddene uden for sygehusene. KL-formand afviser.

Nej tak, det bliver bare en syltekrykke. Sådan lyder det kontante svar fra KL's formand Jan Trøjborg (S) på Danske Regioners invitation til at udvikle en fælles vision for sundhedsvæsnet uden for sygehusene.

"Jeg synes, det er en syltekrukke, regionerne stiller frem. Det er regeringens opgave at bestemme, hvem der udfører opgaverne i sundhedsvæsnet. Samtidig har regeringen igangsat en analyse af de økonomiske incitamenter i sundhedsvæsnet," siger Jan Trøjborg til Altinget.

I en pressemeddelelse slår Jan Trøjborg fast, at KL arbejder videre med deres eget sundhedsudspil om sundhedsvæsnet uden for hospitalerne.

Login