Dyb undren over særstatus til privat rygcenter

KRITIK: Regeringen er i gang med at give Øfeldt Centrene status som specialsygehus. Men både Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og KL er særdeles kritiske over for det privatejede center.

Uden nogen debat i medierne er regeringen i færd med at vedtage en lov, som en helt stribe af myndigheder og eksperter er særdeles kritiske over for.

Et af stridspunkterne er, at de privatejede Øfeldt Centre har status som specialsygehuse. Øfeldt Centrene behandler patienter med lammelser og rygsmerter med en særlig træning, som den selvlærte grundlægger, Teddy Øfeldt, har udviklet igennem 30 år.

Ifølge Altingets oplysninger har man både i KL og Danske Regioner i en lang årrække været irriterede over Øfeldt Centrene.
Begge henviser dog i denne sag til deres høringssvar, der er negative over for lovændringen.

Login