Rød blok: Haarder kører i fedme-tomgang

FEDME: Enhedslistens sundhedsordfører Per Clausen bad i sidste uge indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) sætte ord og tal på fremtidens fedmeforebyggelse. Ministerens svar møder nu hovedrysten hos både EL og S, der betegner det som "snik-snak".

Sådan spurgte Enhedslistens Per Clausen tirsdag den 11. august indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) i et paragraf 20-spørgsmål. Spørgsmålet blev ifølge Per Clausen stillet, fordi ministeren samme dag i dagbladet Politiken oplyste, at han blandt andet vil styrke KREVI (Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut) og Dansk Sundhedsinstitut.

Ministeren offentliggjorde tirsdag denne uge sit svar, og der er ifølge Per Clausen og Socialdemokraternes forebyggelsesordfører, Flemming Møller Mortensen, en omgang "fedme-snik-snak".

Et varmt emne over sommeren
En beregning foretaget af Politiken viste i juli måned, at 600.000 danskere over 15 år lider af fedme. Bertel Haarder har i forlængelse heraf flere gange i løbet af sommeren været på banen med udmeldinger på området. Senest altså med oplysningen om, at både KREVI og Dansk Sundhedsinstitut kan se frem til at blive styrket. I det nye paragraf 20-svar til Per Clausen, er det imidlertid ifølge EL-ordføreren svært at få øje på Bertel Haarders konkrete initiativer på området.

"Han oplister en række ting, der i virkeligheden ikke har noget med mit spørgsmål at gøre. Kernen af spørgsmålet var, hvad der virker, og hvordan man udvikler det. Det svarer han ikke på," siger Per Clausen.

Login