Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister: Staten dækker kommunernes udgifter for flygtninges praktik

SVAR:

Uddannelsesministeren kender ikke til de ressourcer, der anvendes på daginstitutionsområdet i forbindelse med virksomhedspraktik, herunder særskilt for flygtninge og migranter i praktik. Ministeren oplyser dog, at staten som udgangspunkt dækker kommunernes samlede nettoudgifter efter integrationsloven til flygtninge og familiesammenførte i de første år.

Minister forholder sig tysk forslag om sociale EU-ydelser

SVAR:

Dansk Folkeparti havde bedt beskæftigelsesministeren forholde sig til indholdet af artiklen "Tyskland gør op med sociale ydelser til EU-borgere" –  herunder oplyse, om Danmark skal lade sig inspirere af nye tyske tiltag overfor EU-borgere. Ministerens vurdering er imidlertid, at Tyskland ønsker at indføre en praksis, der svarer til den, der allerede gælder i Danmark.

Minister: Sådan klarer elever ved udsatte boligområder sig

SVAR:

Den konservative leder Søren Pape Poulsen havde undervisningsministeren oplyse, hvordan elever i landets "ghettoområder" gennemsnitligt klarer sig til afgangseksamen. De konkrete tal findes ikke, men ministeren leverer her tal for skoler, som ligger tæt på eller i tilknytning til udsatte boligområder. Tallene kan hentes i tabelform her.

Støjberg: Derfor vil vi skabe flere bofællesskaber

SVAR:

Udlændinge-, integrations- og boligministeren forklarer, at KL og regeringen vil lempe mulighederne for at etablere almene bofællesskaber. Initiativet skal ses som et redskab "til at fremskaffe flere billige boliger til såvel flygtninge som andre grupper med behov herfor," forklarer hun.

Minister: Sådan skal kommunerne forbedre ressourceforløb

SVAR:

Kommunerne har ifølge beskæftigelsesministeren et "vigtigt ansvar for hele tiden at inddrage borgeren som en aktiv medspiller" og tilrettelægge ressourceforløb efter den enkeltes behov. For at understøtte kommunernes arbejde har forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob  aftalt en række initiativer, der skal styrke kvaliteten af ressourceforløbene, som ministeren forklarer her.