Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Riisager: Handicapvenlige gymnasier er ikke et krav

SVAR:

Undervisningsministeren svarer Jacob Mark (SF), at det påhviler gymnasiernes bestyrelser at sørge handicaptilgængelighed. Det er dog ikke et krav, at alle gymnasier skal være handicapvenlige, så længe der inden for rimelig transportafstand er et handicapvenligt gymnasium.

Mercado: Forældre mangler råd og vejledning til børneopdragelse

SVAR:

Børne- og socialministeren svarer Julie Skovsby (S), at en Gallup-undersøgelse har vist, at forældre søger gode råd og vejledning i forhold til børneopdragelse. I forbindelse med Opdragelsesdebatten vil der blive foretaget flere undersøgelser, som løbende offentliggøres.

Søren Pape styrker politiets indsats i udsatte boligområder

SVAR:

Justitsministeren svarer Peter Skaarup (DF), at den særlige indsats i forbindelse med bandekonflikten ikke vil videreføres i 2018, men med regeringens strategi, "Ét Danmark uden parallelsamfund - Ingen ghettoer i 2030", vil der komme mere politi på gaden i udsatte boligområder.

Støjberg: Vi kan ikke tvangsfjerne børn fra afviste asylfamilier

SVAR:

Udlændinge- og integrationsministeren svarer Karen J. Klint (S), at der ikke er hjemmel i serviceloven til at tvangsfjerne børn fra familier, der har fået afslag på asyl eller opholdstilladelse. Under hensyn til bl.a. FN's Børnekonvention kan man dog iværksætte sociale foranstaltninger, hvis der er en risiko for barnets sundhed eller udvikling. 

Troels Lund: Det koster Socialdemokratiets forslag om fuldtidsaktivering

SVAR:

Beskæftigelsesministeren har på forespørgsel fra udvalget beregnet, hvad Socialdemokratiets forslag om fuldtidsaktivering i udspillet "Retfærdig og realistisk - et udlændingeudspil, der samler Danmark" koster. Ministeren anslår, at forslaget vil koste i omegnen af halvanden milliard kroner per år.

Thyra Franks ressortområde koster 1,6 milliarder

SVAR:

Ældreministeren oplyser, at hendes ressortområde koster 1,6 milliarder kroner inklusiv hendes eget og sin særlige rådgivers vederlag og pension. Ministerens løn udgør 1,2 millioner kroner om året, mens den særlige rådgiver modtager 824.049 kroner om året.

Støjberg vil inddrage pas ved mistanke om genopdragelsesrejser

SVAR:

Udlændinge- og integrationsministeren svarer Mattias Tesfaye (S), at der under de nuværende regler ikke er mulighed for, at kommuner kan nægte at udstede eller inddrage et pas, hvis der er mistanke om, at barn skal sendes på genopdragelsesrejse. Ministeren vil have reglerne ændret. 

Mercado: Sådan foregår visitationen til krisecentre

SVAR:

Socialministeren svarer Ligestillingsudvalget, at visitationen til krisecentre foretages af lederen på det pågældende center. Det er kommunernes ansvar at der er tilstrækkelige antal pladser til midlertidigt ophold i kvindekrisecentre.