Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Hummelgaard: Med den nye beskæftigelsesindsats kan udsatte borgere dele en fuldtidsstilling

SVAR:

RIMELIGHEDSKRAV: Beskæftigelsesministeren svarer Karina Adsbøl (DF), at der er indført en fritagelse fra rimelighedskravet for førtidspensionister i løntilskudsjob, og at der fremadrettet bruges en metode for opgørelse af rimelighedskravet, således at støttede ansatte og ordinært ansatte tælles ud fra timetal. Derfor kan flere udsatte borgere dele en fuldtidsstilling.

Krag: Ingen sager er blevet annulleret ved omlægningen til Familieretshuset

SVAR:

OVERFLYTNING: Social- og indenrigsministeren svarer Mette Thiesen (NB), at Statsforvaltningens sager ved overgangen til Familieretshuset er blevet omvisiteret, og i forbindelse med det nye familieretlige system er alle sager blevet genvisiteret. Ingen sager er blevet annulleret.

Krag: Vi vil undersøge kommunernes brug af seler over for borgere med demens

SVAR:

DEMENS: Social- og indenrigsministeren svarer Susanne Zimmer (ALT), at eftersom flere kommuner ikke følger reglerne for anvendelse af stofseler, har ministeriet igangsat en undersøgelse af kommunernes brug af stofseler over for borgere med demens. Der vil blive indhentet erfaringer fra de kommuner, der har afskaffet stofseler.

Hummelgaard: Kun undtagelsesvist kan kommunen beslutte at sagen senere skal genoptages

SVAR:

FØRTIDSPENSION: Beskæftigelsesministeren svarer Hans Andersen (V), at kommunen kun undtagelsesvis kan beslutte, at en sag om førtidspension skal genoptages til vurdering på et senere tidspunkt, og at det ofte forekommer i sager om pension til unge med uforudsigelige sygeforløb. Ministeren oplyser antallet af sager, der senere skal genoptages, i en tabel.

Hummelgaard: Forskellen i satserne afspejler, at mænd har en højere gennemsnitsløn end kvinder

SVAR:

BARSEL: Beskæftigelsesministeren svarer Astrid Carøe (SF), at den overordnede udfordring er, at forskellen i satserne afspejler, at mænd gennemsnitsløn i Danmark er højere end kvinders. Derfor vil ministeriet se på retsstillingen og på, om der er behov for at ændre omregningssatserne for ATP-bidrag, sygedagpenge og barselsdagpenge for mænd og kvinder med ukendt arbejdstid.