Minister: Kan ikke vurdere udviklingen i antallet af fattige
SVAR:
Regeringen har ikke et kriterie for, hvornår personer er fattige, og kan derfor ikke opgøre udviklingen i antallet heraf, oplyser beskæftigelsesministeren.
Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget
SVAR:
Regeringen har ikke et kriterie for, hvornår personer er fattige, og kan derfor ikke opgøre udviklingen i antallet heraf, oplyser beskæftigelsesministeren.
SVAR:
Social- og sundhedsassistentuddannelsen indeholder teoretisk undervisning og praktik indenfor det psykiatriske speciale, forklarer sundhedsministeren. I den nye sundhedsassistentuddannelse styrkes det faglige indhold, herunder også på det psykiatriske område, tilføjer hun.
SVAR:
Der er kommet 4.000 færre kontanthjælpsmodtagere fra april-september 2016. Det er dog ikke muligt for beskæftigelsesministeren at lave en specifik opgørelse af deres arbejdsmarkedsstatus.
SVAR:
Socialdemokratiet havde bedt regeringen vurdere, hvordan udviklingen i antallet af boligudsættelser forventes at blive "som konsekvens af regeringens kontanthjælpsloft og 225-timersregel". Ifølge boligministeren er det dog ikke muligt at pege på en bestemt årsag til, at lejere sættes ud af boligen. "En lav indkomst er ikke i sig selv en afgørende faktor," siger han.
SVAR:
Ældreministeren har sammen med KL nedsat en arbejdsgruppe, der skal finde statslige regler og kommunale krav, som enten kan lempes eller helt fjernes for at frigøre tid blandt de ansatte i ældreplejen. Arbejdet forventes afsluttet inden udgangen af 2017.
SVAR:
Økonomi- og indenrigsministeren fremlægger her en oversigt over de kommuner, der pt. har offentliggjort resultater på Tilfredshedsportalen.dk.
SVAR:
I satspuljeaftalen for 2013-2016 blev der afsat i alt 64,4 mio. kroner til pilotprojekter med brugerstyrede senge i psykiatrien. Alle regioner undtagen Region Sjælland har tilkendegivet over for Sundheds- og Ældreministeriet, at de selv har fundet midler til at fortsætter projekterne efter projektperiodens udløb.
SVAR:
For alle SU-modtagere med en fuldført videregående uddannelse i 2015 var der 37 procent, der brugte flere end 58 klip. For støttemodtagere, der modtager Specialpædagogisk Støtte (SPS) udgjorde andelen 32 procent i 2015, oplyser uddannelsesministeren.
SVAR:
Ældreministeren leverer her en oversigt over kommunale, selvejende og privatdrevne plejecentre. 87 procent af landets plejecentre udgøres af kommunale plejecentre, 11 procent af selvejende plejecentre og to procent af privatdrevne plejecentre.
SVAR:
Sundheds- og Ældreministeriet arbejder på et lovforslag, der vil klarlægge rammerne for de nye socialpsykiatriske afdelinger, forklarer sundhedsministeren. Lovforslaget forventes at blive sendt i ekstern høring inden jul.