Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Opsigelse af lejer på grund af bankfejl

SVAR: Efter min opfattelse giver den omtalte sag om udsættelse af en lejer på grund af for sen betaling af husleje anledning til at vurdere, om ikke tiden er moden til at justere disse regler. Jeg vil derfor bede mine embedsmænd om at kigge dette regelsæt efter i sømmene og komme med forslag til, hvordan der kan løses lidt op for reglerne.

Lukkedage i daginstitutioner

SVAR: Pasningsgarantien i daginstitutionerne skal være et reelt pasningstilbud, og der skal derfor ikke være løsrevne lukkedage. Der må fremover kun holdes lukket på dage, hvor fremmødet af børn i institutionen er lavt – dvs. på dage, hvor mange forældre holder fri.

Lukkedage i daginstitutionerne

SVAR: Kommunerne har indberettet det forventede gennemsnitlige antal åbningsdage for hver dagtilbudstype i kommunen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Uledsagede børns netværk

SVAR: I ministeriets vurdering indgår bl.a. oplysninger om, hvorvidt der i barnets hjemland er et eller flere familiemedlemmer, andre relationer eller en offentlig forsorg.

Afvisning af irakiske mandæere

SVAR: Afgørelser om asyl træffes af Udlændingeservice i første instans. I tilfælde af afslag træffes den endelige afgørelse normalt af Flygtningenævnet.

Hvorfor så få kvoteflygtninge?

SVAR: Jeg må understrege, at der ikke er blevet præsenteret flere for os, som kunne opfylde betingelserne for at få flygtningestatus.

Redskaber til håndtering af utilpassede unge indvandrere

SVAR: Der er i januar nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der har til opgave at udrede problemstillinger på integrationsområdet og fremlægge forslag til regeringen om bl.a. marginaliserede nydanskere.

Konsekvenser af afgørelse om 300-timers-reglen

SVAR: Sagerne skal tages op til fornyet behandling, og i den forbindelse skal det undersøges, om de pågældende ægtefæller i øvrigt har opfyldt betingelserne for at få hjælp. Er dette tilfældet, vil kommunerne efterbetale den manglende hjælp. Kommunerne vil blive anmodet om at behandle sagerne hurtigst muligt.

Diskrimination på erhvervsskoler

SVAR: Undervisningsministeriet vil rette henvendelse til skolebestyrelsernes, ledernes og lærernes foreninger for at bede dem om at være opmærksomme på denne problemstilling og bidrage til at lovgivningen overholdes.