Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Besparelser i daginstitutioner og gratis mælk

SVAR: Ministeren svarer, at det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret i den pågældende sag, men at regeringen ønsker at sikre, at alle børn får et sundt måltid mad midt på dagen i dagtilbuddene - alle børn i daginstitutioner skal senest 1. januar 2010 have et sundt måltid mad som en del af kerneydelsen.

Kan børn tvangsfjernes på grund af forældres handicap

SVAR: Selvom forældrene har fået stillet en bestemt diagnose, har specifikke problemer eller fysiske handicaps, kan dette ikke i sig selv begrunde en tvangsmæssig anbringelse. Det afgørende vil altid være, hvilken indflydelse eventuelle problemer eller udfordringer hos forældrene må formodes at have på det enkelte barns sundhed og udvikling.

Virker lovgivningen om tvangsægteskaber?

SVAR: Ministeren har for kort tid siden fremsat et lovforslag om ændring af straffeloven med henblik på at skærpe straffen for ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab (lovforslag nr. L 68).

Tvangsægteskaber uden juridisk gyldighed

SVAR: Det er min opfattelse, at arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber kan forekomme inden for landets grænser. Særligt for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der kan forekomme ”muslimske ægteskaber”, der ikke er juridisk gældende i lovlig dansk forstand, bemærkes, at ægteskabslovgivningen henhører under justits -ministeriet.

Hjemløse uden værested

SVAR: Ministeren henviser til, at sagen behandles i Arbejdsmiljøklagenævnet, og at hun derfor ikke kan få ind i den konkrete sag.

Ledsagere til handicappede ældre

SVAR: Ministerien påpeger, at alle partier betragtede udvidelsen af ledsageordningen som en serviceforbedring til de svageste i samfundet, og har ikke umiddelbart noget at tilføje.

Tvangsfjernelse af børn og religiøse familier

SVAR: Det er ikke være lovligt at undlade at tvangsanbringe et barn med den begrundelse, at der ikke kan findes en plejefamilie med samme religiøse baggrund som barnet.

Selvmord blandt piger med anden etnisk baggrund end dansk

SVAR: Ministeren vil bede Center for Selvmordsforskning udarbejde en vurdering af, hvilke undersøgelser der evt. skal gennemføres, for at vi kan få en mere sikker viden om selvmordsadfærd, herunder selvmordsforsøg, blandt mennesker med anden etnisk baggrund end dansk.