Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Sareen svarer om kommuners fravalg af uddannelse med fokus på overgreb mod børn

SVAR: Socialminister Manu Sareen (R) opfordrer kommunerne til at tage imod Socialstyrelsens tilbud om opkvalificering af indsatsen med at forebygge, opspore og håndtere sager om vold og overgreb mod børn. Han har derfor også bedt Socialstyrelsen om at kontakte de kommuner, de endnu ikke har været i kontakt med, for at sikre, at kommunerne er opmærksomme på disse forskellige tilbud.

Sareen svarer om kommunernes asyludfordringer

SVAR: Hvorvidt de, der meddeles midlertidig beskyttelsesstatus, fortsat har et beskyttelsesbehov om et år, beror ifølge socialminister Manu Sareen (R) på en konkret vurdering fra udlændingemyndighederne. I forhold til den nærmere procedure herfor henviser han til et lovforslag om midlertidig beskyttelsesstatus, der snarest forventes fremsat.

Sareen: Umuligt at forudse udviklingen i Syrien og Irak

SVAR: Ifølge socialminister Manu Sareen (R) er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige, hvordan situationen i Irak og Syrien ser ud om et år fra nu, og om de personer, der meddeles midlertidig beskyttelsesstatus, fortsat har et beskyttelsesbehov til den tid.

Minister kigger gerne på nationale retningslinjer for demensplejehjem

SVAR: Sverige indfører næste år nationale retningslinjer demensplejehjem. Socialminister Manu Sareen (R) vil nu indhente oplysninger om de svenske retningslinjer, og vil herefter indkalde socialordførerne til en drøftelse af forholdene for demente på plejehjem i Danmark.

Jelved: Skal ikke blande mig i Hizb ut-Tahrirs idrætsaktiviteter

SVAR: Dansk Folkeparti finder det problematisk, at Hizb ut-Tahrir med partiets ord "bruger en dansk sportsklub som affyringsrampe for sin egen politiske agenda". Kulturminister Marianne Jelved (R) afviser at blande sig. Det er op til retssystemet at vurdere, om en forening handler ulovligt og i givet fald, om den skal opløses, lyder det blandt andet.

Sareen: Vi støtter ikke EU-forslag om kvindekvoter

SVAR: Regeringen støtter i overensstemmelse med det mandat, der er givet i Folketingets Europaudvalg, ikke det forslag om en mere ligelig kønsfordeling i børsnoterede selskabers bestyrelser, som Kommissionen har fremlagt. Samtidig vil regeringen holde Folketinget orienteret om sagens udvikling, forklarer socialminister Manu Sareen (R).

Minister: Førtidspension til folk uden arbejdsevne - det er klart

SVAR: Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) slår i svar til Enhedslisten fast, at hvor det åbenlyst er uden formål at forsøge at udvikle arbejdsevnen, skal tilkendes førtidspension. "Det står helt klart," lyder det fra ministeren.

Klimaministeren: Ministerier skal få fart på energibesparelsen

SVAR: Det samlede niveau for statens energibesparelser lå i 2013 på 1,8 procent i forhold til 2006. Det er ganske enkelt utilfredsstillende, mener klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R). Han har nu bedt Energistyrelsen om at indkalde til drøftelser med de ministerier, der har et stort energiforbrug.

Corydon redegør for betydning af offentlig nulvækst

SVAR: Offentligt nulvækst betyder ifølge finansminister Bjarne Corydon (S), at der vil være færre ansatte og færre ressourcer til at udvikle den offentlige velfærd. Ifølge ministeren skønnes nulvækst sammenlignet med regeringens politik at medføre ca. 28.000 færre fuldtidsbeskæftigede i den offentlige sektor i 2020.