Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister redegør for forskning, der styrker den offentlige sektor

SVAR: I et svar til SF redegør uddannelsesministeren her for, hvordan regeringen prioriterer forskning i velfærd, sundhed, psykiatri, ældrepleje, uddannelses- og dagtilbudssystem, social mobilitet og andre områder med relevans for den offentlige sektor.

Minister: Dagpengemodtagere skal ikke sige nej til arbejde

SVAR: Det er ikke frivilligt, om man som dagpengemodtager vil stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller ej, slår beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) fast. Hvis a-kassen bliver opmærksom på, at en dagpengemodtager afviser tilbud om arbejde på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår, vil vedkommende som udgangspunkt ikke være berettiget til dagpenge, siger han videre.

Mette Frederiksen: Måske indfødsrets-regler er for firkantede

SVAR: Kriminalitet skal have konsekvenser for, om man kan få dansk statsborgerskab, mener justitsminister Mette Frederiksen (S). Der kan dog forekomme situationer, hvor resultatet kan virke hårdt, mener ministeren. Hun vil derfor tage en drøftelse med partierne bag indfødsretsaftalen om, hvorvidt reglerne i dag på nogle punkter er for firkantede.

Østergaard: Servicen i kommunerne er ikke blevet ringere

SVAR: Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) afviser, at de kommunale servicetilbud er blevet ringere. Tværtimod mener han, at det er lykkedes kommunerne at komme igennem en nødvendig økonomisk tilpasning samtidig med, at servicetilbuddet er forbedret på højt prioriterede områder.

Corydon: Sådan forstår jeg "bedre velfærd"

SVAR: Som svar til Venstre, forklarer finansminister Bjarne Corydon (S) her, hvad han forstår ved "bedre velfærd". Det kan være at løfte kvaliteten i behandlingen for de mange kroniske patienter eller at give muligheden for uddannelse til flere, lyder det blandt andet.

Justitsminister: Mere tryghed i Tingbjerg

SVAR: Venstre ville vide, om justitsminister Mette Frederiksen (S) er enig med sognepræst Ulrich Vogel i, at Tingbjerg er et parallelsamfund. Ministeren er ikke sikker på betydningen af begrebet parallelsamfund, men konstaterer, at der er problemer med trygheden blandt borgere i området.

Corydon svarer udtømmende om velfærdsaftalen

SVAR: SF vil vide, hvornår trepartsaftalen mellem VK-regeringen, KL, Danske Regioner, LO og AC fra 17. juni 2007 og aftalen mellem VK-regeringen, KL, Danske Regioner og FTF fra 1. juli 2007 skal genforhandles. Flere af aftaledelene forventes ikke at skulle genforhandles, lyder det fra finansministeren i et udtømmende svar om emnet her.