Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Sådan kompenseres kommunerne for flygtningeudgifter

SVAR:

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) gennemgår her, hvordan kommunerne kompenseres, når de modtager flygtninge. Bl.a. får kommunerne delvis refusion af udgifterne til den aktive indsats i integrationsprogrammet i form af danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud inden for et rådighedsbeløb på 74.095 kroner.

Socialminister: Odense-forældres kritik gør indtryk

SVAR:

Det gør indtryk på socialminister Karen Ellemann (V), at en gruppe af forældre til børn med handicap i Odense Kommune ikke mener, at kommunen overholder serviceloven, forvaltningsloven eller retssikkerhedsloven. Ministeren har derfor besluttet at oversende forældregruppens henvendelse til statsforvaltningen, der fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. 

Pind redegør for politiets ageren i flygtninge-sag

SVAR:

Justitsminister Søren Pind (V) forklarer, at Rigspolitiet løbende holdt Justitsministeriet og regeringen om orienteret om situationen den 9. og 10. september 2015, hvor flygtninge og migranter ophobede sig i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds samt i Syd- og Sønderjyllands politikreds. Rigspolitichefen har herved også orienteret om de væsentlige, operative beslutninger. Justitsministeriet har ikke deltaget i de konkrete, operative beslutninger.

Ellemann: Manglende sagsbehandling i kommunerne er ikke okay

SVAR:

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) slår fast, at et ønske om besparelser på et område ikke giver en kommune ret til at nægte borgere, der er berettiget til hjælp efter lovgivningen på området, den hjælp de måtte være berettigede til.

 

Støjberg: Australien har interessant flygtninge-model

SVAR:

Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) mener, at Australien har fundet en interessant model, når de overfører flygtninge til australskfinansierede asylcentre på øerne Manus og Nauru. Regeringen har dog ingen aktuelle planer om at oprette dansk-finansierede flygtningelejre i andre lande. 

Claus Hjort: Sådan forhandles der om satspuljen

SVAR:

Forhandlinger om udmøntning af satspuljen for 2016 vil ifølge finansministeren blive gennemført i oktober/november 2015. Regeringen vil forud for forhandlingerne præsentere et samlet prioriteringsoplæg for udmøntning af satspuljen for 2016 samt orientere satspuljepartierne om den nærmere proces for forhandlingerne.

 

Beskæftigelsesministeren forklarer sig i sag om diagnoser fra dømt psykiater

SVAR:

Arbejdsskadestyrelsen har oplyst beskæftigelsesministeren om, at styrelsen ikke er bekendt med, at fejlagtige erklæringer den dømte psykiater Piet Casier har haft negativ indflydelse på afgørelser i arbejdsskadesager. Derfor har Arbejdsskadestyrelsen vurderet, at der ikke er grundlag for at rejse tvivl om de endelige afgørelser i de sager, hvori den pågældende speciallæge har medvirket.

 

Minister redegør for holdning til gensidig forsørgerpligt

SVAR:

Regeringen har ifølge beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) en uændret holdning til indførelse gensidig forsørgelsespligt for samlevende par på kontanthjælp, så gifte og samlevende par sidestilles i kontanthjælpssystemet.

 

Dam Kristensen: Dagpengekommissionen skal have fred

SVAR: Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) slår fast, at tiden ikke er inde til at lægge sig fast på konkrete forslag og modeller for fremtidens dagpengesystem. Regeringen har nedsat dagpengekommissionen, og vil afvente afrapporteringen herfra.