Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister redegør for brugerstyrede senge i psykiatrien

SVAR:

I satspuljeaftalen for 2013-2016 blev der afsat i alt 64,4 mio. kroner til pilotprojekter med brugerstyrede senge i psykiatrien. Alle regioner undtagen Region Sjælland har tilkendegivet over for Sundheds- og Ældreministeriet, at de selv har fundet midler til at fortsætter projekterne efter projektperiodens udløb.

Thyra Frank svarer om brug af værdighedsmilliarden

SVAR:

Kommunerne skal for 2016-2019 hvert år overfor Sundheds- og Ældreministeriet og på kommunernes hjemmesider redegøre for, hvordan værdighedsmilliarden anvendes, skriver ældreministeren. Brugen af midlerne skal ske i overensstemmelse med "puljens formål om at understøtte arbejdet med værdighed i ældreplejen".

Pind: Så mange med Specialpædagogisk Støtte bruger ekstra SU

SVAR:

For alle SU-modtagere med en fuldført videregående uddannelse i 2015 var der 37 procent, der brugte flere end 58 klip. For støttemodtagere, der modtager Specialpædagogisk Støtte (SPS) udgjorde andelen 32 procent i 2015, oplyser uddannelsesministeren.

Trane: Lov om socialpsykiatriske afdelinger er på vej

SVAR:

Sundheds- og Ældreministeriet arbejder på et lovforslag, der vil klarlægge rammerne for de nye socialpsykiatriske afdelinger, forklarer sundhedsministeren. Lovforslaget forventes at blive sendt i ekstern høring inden jul.

Minister: Frikommuneforsøg giver ikke carte blanche til at fravige lovgivning

SVAR:

"Frikommuneforsøget er ikke et carte blanche for frikommunerne til at fravige al gældende lovgivning," svarer nu tidligere social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) SF. Partiet havde krævet svar om frikommuneforsøget i Favrskov Kommune, hvor handicappede angiveligt skal flyttes til et botilbud eller plejehjem, hvis de har brug for mere end 20 timers hjælp.