Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Hummelgaard: En række indikatorer peger på, at udviklingen bevæger sig i en positiv retning

SVAR:

DAGPENGE: Beskæftigelsesministeren svarer Karsten Hønge (SF), at ingen har opbrugt deres dagpengeret per 1. september på grund af coronakrisen, og alle dagpengeudfald er derfor parallelforskudt længere frem i tid, end de ellers ville være indtruffet. Derudover peger en række indikatorer også i retning af, at udviklingen bevæger sig i den rigtige retning. 

Krag: Vi tager bekymringen om udvandingen af specialiseret viden på det specialiserede socialområde meget alvorligt

SVAR:

EVALUERING: Social- og indenrigsministeren svarer Anni Matthiesen (V), at regeringen har igangsat en evaluering af det specialiserede socialområde. Evalueringen sker på baggrund af en bekymring om, at specialiserede faglige metoder er blevet udvandet i forbindelse med, at tidligere amtslige tilbud på det specialiserede socialområde er blevet overtaget af kommunerne efter kommunalreformen.