Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

SF undersøger boligforbud mod bordelvirksomhed

SPØRGSMÅL: Vil ministeren redegøre for, om der i henhold til boligreguleringsloven eller anden lovgivning og regulering, er pligt til at oplyse de kommunale myndigheder, hvilken type liberalt erhverv, der udøves i et lejemål i en privatboligejendom og om disse oplysninger skal gives til kommunen i forbindelse med at det liberale erhverv påbegyndes i lejemålet?

DF ønsker redegørelse for udredningsarbejdet omkring STU

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes redegøre for, hvor langt Undervisningsministeriet er i udredningsarbejdet omkring en mulig overbygningsuddannelse til ungdomsuddannelsen for unge udviklingshæmmede og andre med særlige behov (STU) samt oplyse, hvornår ministeren forventer at kunne fremlægge en betænkning for udvalgsarbejdet.

Uddannelsesforløb for tosprogede SOSU'er

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes redegøre for, hvordan uddannelsesforløbet er for at blive social- og sundhedsassistent, og om der i dette uddannelsesforløb er særlige forhold for tosprogede?

EL vil ændre klageregler for enlige

SPØRGSMÅL: Vil ministeren tage initiativ til at ændre lovgivningen, således at en klage over en kommunens afgørelse, om at en kvinde ikke er reelt enlig, har opsættende virkning og først træder i kraft efter det sociale nævns afgørelse, eftersom det har store sociale og økonomiske konsekvenser for kvinderne at miste sociale ydelser som børnebidrag, hvis de faktisk er reelt enlige.

SF kigger på svage unges gymnasiemuligheder

SPØRGSMÅL: Vil ministeren tage initiativ til, at forholdet mellem ansøgere til de enkelte gymnasier og de faktisk endeligt optagne elever på de enkelte gymnasier fsva. forældrenes højeste uddannelse bliver statistisk belyst for 2009 og 2010 samt fortløbende fremover?

DF: Dårlig integrationstendens i Gellerupparken

SPØRGSMÅL: Mener ministeren, at det er tilfredsstillende forhold, der gør sig gældende på Tovshøjskolen i Gellerupparken, sådan som det er beskrevet i artiklen "Forældrenes tarv", i Weekendavisen d. 25. marts, og hvad agter ministeren i afkræftende fald at gøre ved den dårlige integrationstendens, der gør sig gældende på Tovshøjskolen?

S vil kigge på spærretid for pensionister

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes opgøre de forventede omkostninger for kommuner, regioner og staten ved at fjerne spærretiderne for pensionisterne i den kollektive trafik i hovedstadsområdet. Opgørelsen bedes opgjort pr. år og fordelt pr. kommune og region.

Forbyder traktat fastsættelse af krav om pension?

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes redegøre for, om art. 45 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, skal anses som et forbud mod, at der i national lovgivning fastsættes krav om optjening og eksport af ret til pension, der er til ugunst for borgere, der udøver retten til fri bevægelighed og beskæftigelse på en anden medlemsstats område?

Handicapfirmaer ønsker certificeringsordning

SPØRGSMÅL: Vil ministeren tage initiativ til en certificeringsordning af handicapfirmaer, som foreslået af Danske Handicaporganisationer i brev til ministeren den 2. marts 2011, jf., ”Brev til socialminister Benedikte Kiær vedrørende forslag til at undgå snyd med BPA” fra www.handicap.dk.