Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Specialenhed til kvindeundertrykkende kriminalitet

SPØRGSMÅL: Mener ministeren ikke, at der er behov for at undersøge omfanget af den kriminalitetsform om, at kvinder afkræves en formue for at opnå skilsmisse, som er beskrevet i Ekstra Bladet den 20. april 2008, og mener ministeren, at det ville være relevant eksempelvis at nedsætte en specialenhed til at komme kvindeundertrykkende kriminalitetsformer, ofte begrundet med religion, til livs?

Horsens Kommunes servicetilbud

SPØRGSMÅL: Vil ministeren kommentere artiklerne i Horsens Folkeblad den 24. april 2008 om Horsens Kommunes planlægning og gennemførelse af kommunal sygetransport, handicapkørsel og anden transport, og meddele, hvorvidt ministeren anser det som et godt og velfungerende servicetilbud?

Diabetesforebyggende undervisning på arabisk

SPØRGSMÅL: Finder ministeren det rimeligt, at Århus Kommune nu tilbyder 6 ugers diabetesforebyggende undervisning på arabisk, tyrkisk og somalisk, når andre danske diabetespatienter kun tilbydes 5 dages undervisning på sygehuset, og anser ministeren det som en rimelig måde at prioritere kommunale forebyggelsesmidler på?

4 medarbejdere til 49 uledsagede børn på Røde Kors center

SPØRGSMÅL: Finder ministeren det rimeligt, at der på Center Gribskov, Røde Kors-centret for uledsagede børn, der som oftest er kommet til landet med hjælp fra menneskesmuglere eller menneskehandlere, er en normering på ofte kun 4 medarbejdere til pt. 49 børn, hvoraf flere kræver konstant overvågning på grund af voldsom adfærd?

Økonomiske hensyn over barnets tarv i kommunerne

SPØRGSMÅL: Vil ministeren vedkende sig et ansvar for, at det nuværende system, hvor udgifterne til tvangsfjernelser af børn alene afholdes af kommunerne, kan føre til, at økonomiske hensyn bliver prioriteret over barnets tarv, og vil ministeren på den baggrund arbejde for at indføre en statslig refusionsordning i forbindelse med tvangsfjernelser?

Unges brug af stoffer og medvirken til salg af stoffer

SPØRGSMÅL: Vil ministeren i lyset af artiklerne i Nordjyske Stiftstidende bragt mandag den 14. april 2008 omhandlende unges brug af stoffer og medvirken til salg af stoffer til jævnaldrende give nogle bud på, hvordan regeringen vil styrke den forebyggende indsats omkring unges stofbrug på de danske ungdomsuddannelser?

Forebyggende indsats overfor unges stofmisbrug

SPØRGSMÅL: Hvordan vil regeringen fremme en dagsorden, der styrker den forebyggende indsats over for unges stofbrug på en måde, så der bygges på det faktum, at danske unge i dag vokser op med brug af både legale og illegale stoffer som en del af tilværelsen, og således får styrket deres evne til at træffe sunde valg og basere deres viden omkring legale og illegale stoffer på både fordele og risici?

Unge bruger hostemiddel som narkotika

SPØRGSMÅL: Vil ministeren sørge for, at hostemidlet Dexofan, som bruges flittigt af unge mennesker som narkotika, hurtigst muligt bliver receptpligtigt?

Besparelser i daginstitutioner og gratis mælk

SPØRGSMÅL: Finder ministeren, at det er rimeligt, og i tråd med regeringens politik, at daginstitutioner i Lyngby-Taabæk Kommune som følge af besparelser skærer den gratis mælk til børnene væk?