Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

DF forstår ikke nedlæggelsen af børne- og ungeordningen

SPØRGSMÅL: Vil ministeren oplyse, hvilke initiativer ministeren konkret vil tage i forlængelse af, at regeringen med finansloven for 2012 nedlægger børne- og ungeordningen under fødevareministerens sagsområde?

Avis: Handicappede snydt for frit boligvalg

SPØRGSMÅL: Hvad er ministerens holdning til oplysningerne i artiklen »Handicappede snydt for frit boligvalg« bragt i Kristeligt Dagblad den 4. januar 2012, og hvad agter ministeren at gøre?

Søren Pind vil have tal på "Carina'er"

SPØRGSMÅL: Kan beskæftigelsesministeren oplyse, hvor mange kontanthjælps- og dagpengemodtagere der, som tilfældet er ved den meget omdiskuterede personsag i dagspressen, modtager omkring 16.000 kr. pr. måned efter skat, når alle offentlige ydelser medregnes?

EL vil have tal på psykiske arbejdsskader

SPØRGSMÅL: Der ønskes en redegørelse for omfanget af psykiske arbejdsskader, der findes på det danske arbejdsmarked. Der ønskes herunder en opdeling på antallet af psykiske arbejdsskader på henholdsvis det offentlige og private arbejdsmarked.

DF vil have saftevand tilbage i glassene

SPØRGSMÅL: Agter ministeren at tage kontakt til Københavns Kommune med det formål at få kommunen til at ændre beslutningen om, at ældre plejehjemsbeboere ikke må drikke saftevand?

DF vil ikke lade robotstøvsuger stå alene

SPØRGSMÅL: Finder ministeren ikke, at støvsugning med en robotstøvsuger, såfremt det er lovligt, kun er et supplement til almindelig støvsugning, i og med at en robotstøvsuger ikke kan komme i dybden af langluvede tæpper, komme ind i hjørner og på paneler, hvilket kan være sundhedsskadeligt for ældre og svagelige, der modtager hjemmehjælp?

EL vil tilgodese ordblinde

SPØRGSMÅL: Er ministeren åben for at tilrettelægge reglerne vedrørende modtagelse af SU, således at ordblinde elever på ungdomsuddannelser skal have færre ugentlige undervisningstimer for at være SU-berettiget?