Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

DF foreslår dansk-drevne flygtningelejre i Marokko

SPØRGSMÅL:

Søren Espersen (DF) spørger udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V), om regeringen vil indlede drøftelser med Marokko og/eller andre afrikanske lande om at oprette dansk-byggede og dansk-drevne flygtningelejre, hvortil Danmark kan sende flygtninge.

K kræver svar om manglende sagsbehandling i kommunerne

SPØRGSMÅL:

Konservative beder socialministeren svare på, om det er en legitim måde at spare penge på, når en kommune beder ansatte om at undlade behandlingen af hver femte sag inden for et område.

 

DF: Medvirker DONG til social dumping ved milliard-byggeri?

SPØRGSMÅL:

Dansk Folkeparti beder beskæftigelsesministeren kommentere artiklen fra Fagbladet 3F den 6. maj 2015: ”DONG-firma løber fra kæmperegning”. Ministeren skal herunder redegøre for, om den beskrevne praksis vedrørende social dumping er i overensstemmelse med dansk lovgivning.

DF efterlyser nyt om ældremilliarden

SPØRGSMÅL:

Dansk Folkeparti beder sundheds- og ældreministeren oplyse, hvor mange penge der er tilbageført af den ældremilliard, som kommunerne fik ved sidste finanslov.

 

DF vil sikre psykiatriske afdelinger bedre

SPØRGSMÅL:

Dansk Folkeparti beder justitsministeren redegøre for, hvilke initiativer han vil tage for at forhindre, at særligt farlige psykisk syge fanger flygter fra psykiatriske afdelinger.

EL: Der skal kigges på plejehjemmene nu

SPØRGSMÅL:

Enhedslisten vil have fremskyndet en undersøgelse af forholdene på landets plejehjem, så den snarest muligt kan forelægges Sundheds- og Ældreudvalget, og forhandlingerne om forbedring af forholdene på plejehjemmene kan komme i gang.

 

DF: Skal radikaliseringsindsats skærpes i fængslerne?

SPØRGSMÅL:

Dansk Folkeparti beder justitsministeren vurdere, om der er brug for særlige foranstaltninger i fængslerne og arresthusene i forhold til personer, der vurderes at være radikaliserede.