VM i hjemløsefodbold i Danmark er nu et skridt tættere på virkeligheden

Københavns Kommune har afsat penge til at ’afdække muligheden for at byde på værtskab for VM i fodbold for hjemløse’ samt åbnet op for at støtte begivenheden med penge fra Megaeventpuljen, hvis det lykkes. Det er der gode chancer for, mener direktøren for ngo’en Ombold, som er tovholder på projektet.  

Drømmen om, at omkring 400 fodboldspillere af begge køn fra hele verden i 2024 vil mødes i København til Homeless World Cup - VM i hjemløsefodbold - er netop kommet endnu tættere på at gå i opfyldelse.

Inden ferien besluttede et flertal af partier fra Københavns Kommunes borgerrepræsentation at afsætte 300.000 kroner til forsøget på at trække VM i hjemløsefodbold til København. 

Pengene blev fordelt med den såkaldte overførselssag – en politisk aftale om fordeling af ubrugte midler fra sidste års budget

Login